• Fri fragt over 499,-
00,00DKKGå til kassen
Find produkt
 


 

Hvem er Filabel

Jeg hedder Lise-Lotte og har siden 2008 arbejdet med salg af børnetøj.
Inden jeg kastede mig ud i det eventyr, arbejdede jeg som socialrådgiver.
Min passion for børnetøj opstod i forbindelse med at jeg selv blev mor i 2002.

Jeg er gift med malte og sammen har vi 5 dejlige børn - Hasse, Magne, Tilde, Aske og Snorre. Min fritid bruger jeg på familien og venner - og så elsker jeg at løbe. Med 5 børn i huset er der altid liv og glade dage - og de sørger for, at jeg aldrig keder mig.

Det at være mor og samtidig have sin egen butik kan nogen gang være en udfordring. Det er ikke et 8-16 job og det har jeg det faktisk også bedst med. Jeg elsker selv at kunne bestemme (næsten) hvornår jeg vil arbejde - det giver mig en god følelse af frihed og fleksibilitet. At have sin egen butik indebærer oftes en arbejdsuge på +50 timer, men jeg synes det er så spændende at se, hvordan ens eget vokser og bliver større.

Hele eventyret startede i 2002 - det var tid til at jeg skulle prøve nye udfordringer. Jeg er det klassiske eksempel på en kvinde, som bliver mor og som synes at børnetøj er spændende. Jeg sagde til Malte, at jeg ville åbne en netbutik. Det skete i juli 2008 - hvor vi åbnede Netfiluren (som butikken hed dengang). I 2010 købte vi Buksetrolden og på et tidspunkt valgte vi at slå butikkerne sammen under navnet Buksetrolden.
I juli 2014 købte vi Filabel.

Mit mål med Filabel er, at Filabel skal være en økologisk butik - primært med fokus på børnetøj og tilbehør.

Jeg ønsker også, at du som kunde, skal føle dig velkommen og passet godt på og at du har en rigtig god oplevelse af at være kunde hos os. 








 

Vi finder, pakker og sender.........................